Geografi i fremtidens klasseværelse

[kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/Q5r6TqpOQGc" width="425" height="350" wmode="transparent" /]

Efter at have læst understående vittghed, kom jeg til at tænke på om geografi-faget altid er negativt og kun fokuserer på problemer (hvilket der bestemt er masser af). Det fik mig til at tænke på at man ihvertfald skal sørge for også at finde løsningsmuligheder og ikke kun se problemerne som uoverskuelige. På denne måde kan man måske få den blanding af frygt og engagement + relevansen for elevens egenverden som er så nødvendig

Tegningen er taget fra http://politiken.dk/wm

Er der nogen som mener at amerikanere er snæversynede i deres opfattelse af verden?

Klippet fra www.wulffmorgenthaler.com

Idag har både Jesper og jeg været oppe og forsvare vores bachelor, og jeg kan med glæde sige at vi begge er bestået

Jeg har personligt arbejdet ud fra en problemformulering der hedder ”- Kan der ved at tage udgangspunkt i aktuelle problemstillinger skabes en god geografiundervisning?” Meget kort kan man sige “ja”, det giver nemlig nogle helt utrolige gode muligheder for at skabe motivation ved at det har relevans for eleven.

I forbindelse med fremtidens geografiundervisning giver det nogle helt fantastiske 
muligheder for at gå i dybden med virkelige og autentiske problemstillinger. 
Det kan nemlig lade sig gøre ved at man kan finde mget af den nødvendige
information igennem IT og ved hjælp af IT’en give eleverne muligheder for 
selv at undersøge og komme i dybden medproblemstillingen. 
Således at de kan få koblet geografien bedre sammen med virkeligheden.

Mortens Bacheloropgave ”Global Opvarmning – Aktuelle Problemstillinger”

Både Morten og jeg selv har valgt at skrive vores bacheloropgave i læreruddannelsen i faget geografi. Sådan som rigtige GeoNerds bør og gør ;o)

Vi skal aflevere imorgen, så der er tryk på, Morten er vist nok færdig dog….

Den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore og FN’s klimapanel får sammen Nobels Fredspris – og dermed er der også danskere blandt prismodtagerne.

Først fik han en Oscar – og nu har han også fået Nobels Fredspris. Med filmen ‘En Ubekvem Sandhed’ har Al Gore i det seneste år skabt stor opmærksomhed om klodens klimaforandringer – og har i høj grad medvirket til, at klimadebatten er er kommet højt på den politiske dagsorden.

FN’s klimapanel (IPCC) der består 300 klimaeksperter fra 100 lande og som senest i foråret beskrev fremtidens klimascenarier i en ny rapport får sammen med Al Gore Nobels Fredspris 2007.

Danskere blandt prismodtagerne
Blandt medlemmerne i FN’s klimapanel er også fem danskere, der således har deres andel i dette års fredspris.

Blandt dem er klimaforsker Jens Heselbjerg, som TV 2|VEJRET fredag fangede på telefonen. Jens Hesselbjerg var glad, men overrasket over, at FN’s klimapanel havde fået prisen. At den tilfalder både Al Gore og FN’s klimapanel giver mening sagde Jens Hessselbjerg, der dog betragter sin andel i Nobelprisen som en lille kant af mønten.

De fire øvrige danskere er Anne Mette K. Jørgensen fra DMI, Kirsten Halsnæs fra Risø, Jørgen Olesen fra Århus Universitet samt Erik Jeppesen fra DMU.

“Klippet” fra TV2

Foto: TV 2

Aldrig tidligere har der været så lidt is omkring Nordpolen, skriver Morgenavisen Jyllands­Posten.

Nye målinger af isdækket omkring klodens nordligste punkt fra i går, viser, at isdækket lige nu er omkring 2,5 millioner kvadratkilometer mindre, end det i gennemsnit var i perioden 1978­2000. Isen er skrumpet med 40­45 pct.; et område på størrelse med det meste af Vesteuropa.

“Isdækket er lige nu på et ekstremt lavpunkt,” siger lektor Leif Toudal Pedersen fra DTU.

“I de 50 år, vi har data fra, har vi aldrig set noget lignende. Isen er blevet kraftigt reduceret de senere år, men i år er ekstremt,” fastslår han.

Global opvarmning er synderen
Han er blandt de personer i verden, der ved mest om havisen på verdenshavene, da han står bag en omfattende satellitovervågning af issituationen både på den nordlige og den sydlige halvkugle.

Leif Toudal Pedersen peger på flere forklaringer:

“En stor del hænger sammen med den globale opvarmning, men samtidig har der i år været en overraskende kraftig strøm af is fra Sibirien via Nordpolen og ned langs Grønlands østkyst, hvor isen undervejs er smeltet. Hidtil har klimamodellerne forudsagt, at Arktis kunne være isfrit om sommeren om 30­40 år, men hvis den udvikling, som vi har set de seneste 10 år, fortsætter, tager det måske kun 15­20 år.”

Den arktiske sommer, hvor isen smelter, varer endnu cirka to uger, så isen kan nå at smelte yderligere. 2005 var det hidtidige lavpunkt med hensyn til isdækket omkring Nordpolen.

“I dag er isen næsten én million kvadratkilometer mindre,” konstaterer Leif Toudal Pedersen.

Skræmmende fart
Det svarer til et område på størrelse med Frankrig og Tyskland til sammen.

Eigil Kaas, professor i meteorologi ved Københavns Universitet, er overrasket over de nye målinger.

“Det er skræmmende, at det går så stærkt. Allerede udbredelsen i 2005 var skræmmende. Det, man ser lige nu, er vildt. Det er en bekræftelse på det, de mest ekstreme prognoser har forudsagt. Nu er det bare et spørgsmål om, hvor hurtigt det går,” mener Eigil Kaas.

Internetfirmaet Google har netop lan­ceret et nyt tiltag, hvor brugere af søgemaskinen kan se 360 graders fotos fra næsten alle gader i storbyerne San Fransisco, Miami, Denver, Las Vegas og New York.

Folkene fra Google har fotograferet gaderne for cirka hver 10. meter, og ved hjælp af et kort kan man tage på en virtuel spadseretur i byerne. Der er f.eks. mulighed for at se Ground Zero, udsigten fra Golden Gate bridge og tage en tur forbi casinoerne i Las Vegas – uden at forlade kontorstolen.

Ved at flytte en figur rundt på de gader, der er markeret med blå farve, kan man se fotos fra stederne.

Er man først et sted, kan man bevæge sig frem og tilbage ved hjælp af pile på billederne.

Prøv det her

Godt nyt til alle som har været skuffet over Google Earths dårlige billedkvalitet over Danmark, nu er den nemlig blevet opdateret med luftbilleder fra 2005, og der skulle senere i år komme billeder fra 2007. Hvilket jo gør Google Earth endnu mere undervisningsvenligt, da det nu gør det visuelle element bedre… (artikel)

Desuden kan Google Earth efterhånden suppleres med alverdens lag, som historiske kort, isbevægelser, 3D modeleringer af bygninger osv. De fleste ting kan efterhånden findes på nettet, de ligger dog meget spredt rundt omkring.

Nu er praktikken og jeg har fået oplevelser nok til at se lidt tilbage og prøve at kigge på hvad der virkede og hvad der ikke virkede – og i forbindelse med denne blog med fokus på”fremtidens” hjælpemidler… Geografi timerne har omhandlet “skabt af is, vind og vand” (globus-bogen) + lidt klimaforandringer (som var så aktuelt at det ikke kunne undgås), plus “kortlære” og “Steder i Danmark” i en anden klasse (Geotoper)

Jeg har valgt at dele dette indlæg ind i de forskellige virkemidler…

Projektor: Efter med stor glæde at have fundet ud af at skolen havde projektore til rådighed blev de brugt flittigt i stort set hver geografi time, det meste lavet med Powerpoint og en masse links til forskellige sider. Mest som hjælp til at forklare ting, og til at vise billeder, animationer og film om de forskellige emner. Eleverne sagde i evalueringen bagefter at det havde været en rigtig god måde at få gjort undervisningen mere interresant. Og jeg vil også vove at den gjorde det lettere at forklare forskellige ting fordi man lige pludselig kan spille på alle “intelligenserne”… Derudover gav projektoren mulighed for at lave e jeopardy agtig quiz med lyde, film, spørgsmål i powerpoint for en lidt anderledes form for evaluering/afslutning.

Computer: Blev jo selvfølgelig brugt i sammenhæng med projektoren, men desværre har hver elev ikke en, så man kunne ikke på bruge dem på den måde som Kinarpskolan gjorde ved at vise forskellige elevers skærme. Derfor blev computeren “kun” brugt til at finde ud af ting individuelt (uden det store vidensdeling, udover at de arbejdede i grupper).

You Tube En side der jo ikke normalt anses for at være en undervisningsside, men som vi også på denne blog har brugt til at lægge videoer ud på. Den indeholder nemlig stort set alt hvad man kan ønske sig indenfor små videoklip, specielt synes jeg denne tegnefilm om drivhus effekten var god (hjalp ret mange til lige at forstå i det store hvad det drejer sig om)…

Google Earth blev brugt til at vise forskel på normale kort (fra KMS og krak) og på at vise forskellen på forskellige floder (hvor meget de bugter sig osv.) Men mest bare som et kort man kunne zoome på. Ville gerne have brugt det mere, men det viste sig at det kræver lidt af computeren (mere end den computer jeg havde til rådighed kunne).

DMI: Arvejdede eleverne selv med for at finde ud af forskellen mellem vandet indflydelse på landskabsdannelsen i Hvide Sande og København. De skulle nemlig finde forskellig info fra DMI for at finde ud af dette. Som beskrevet i analysen af DMI viste det sig at være yderst besværligt for eleverne at finde frem til den ønskede data, men tilgengæld gav det også ligefrem problemer at dataen ændrede sig undervejs, så de troede hinanden havde lavet fejl… En stor charme ved DMI, som samtidig understregede hvor aktuelle data man arbejder med
Samtidig blev klimaforandringsanimationen vist, hvilket gav et indtryk af hvor meget varmere det kan blive (dette skulle dog bestemt følges op med andre forklaringer for at vise noget, 2 grader mere virker af lidt, når det bare står på en skærm, uden konsekvenserne)…

Andre sider Politiken/Ritzau/bbc havde i forbindelse med den globale opvarmnings store medieopmærksomhed nogle gode animationer, specielt denne animation var virkelig god, og gjorde det hele meget mere håndgribelig. Derudover har jeg brugt bider af artikler fra de forskellige avis hjemmesider for at vise hvor aktuelt geografi er – det vi snakker om sker nu (eksempel med erosion af Anholts kyst).

Derudover viste Geografforlagets geotop hjemmeside sig at være rigtig god til at finde gode ting(billeder, uddybende info) til de forskellige emner.

Udover hjælpemidler blev der også brugt tid på eksperimenter, historie om istidslandskabet osv. Så alt var ikke fremtidige hjælpemidler, selvom de nok blev brugt i meget stor udstrækning.

Var det så en fordel?
Jeg synes helt klart at det var en enorm fordel, da man havde mulighed for at gøre undervisningen meget mere visuel og opdateret (virkelighedsnær). Derudover var det også positivt med så (trods alt) få problemer med teknikken. Alt i alt vil jeg også i næste praktik sørge for at inddrage de elektroniske hjælpemidler i stor stil

[youtube]2Fcezh2-jO8[/youtube]